Sandt eller falsk: almindelige myter om skæl

FALSK
Skæl er forbundet med en ubalance i mikrobiomet, som udvikler sig hurtigere i områder med meget talg. Dette resulterer i fedtede skæl, der klæber til hovedbunden i form af tykke flager. Undersøgelser har vist, at mænd i højere grad end kvinder er tilbøjelige til at døje med skæl[1]. Forskning tyder også på, at visse etniske grupper er mere tilbøjelige til at døje med skæl end andre. Specifikt viste en undersøgelse, at forekomsten af skæl var mellem 81-95 % hos afroamerikanere, 66-82 % hos kaukasiere og 30-42% hos kinesere.[2] Læs mere om forskellen på de forskellige typer af skæl.

(MEST) SANDT:
Som vi ved, opstår skæl på grund af for høje niveauer af ovennævnte gær (malassezia), som findes næsten overalt i vores hovedbund. I den forstand kan skæl beskrives som en tilbagevendende tilstand. Skæl kan dog også være forbundet med niveauet af talg i hovedbunden, så det er mest sandsynligt, at tilstanden vender tilbage i perioder af livet, hvor talgproduktionen er højere end normalt - for eksempel i puberteten.

SANDT:
Mens skæl kan ramme alle på ethvert tidspunkt i livet, er det også blevet forbundet med en række eksterne faktorer. Alder, stress og endda kroppens hormonniveau kan påvirke, hvor ofte vi lider af skæl. Når malassezia kombineres med øgede niveauer af talg, begynder der at dannes fedtede flager. Det tilskynder til gengæld malassezia-cellerne til at formere sig endnu hurtigere i hovedbunden, hvilket skaber en ond cirkel. Dette bliver endnu værre for hovedbunde med forhøjet talgproduktion (for eksempel teenagere) eller dem, der lider af stress.

Kilder:
[1] Manuel, F. et al, ‘A New Postulate on Two Stages of Dandruff: A Clinical Perspective’ in International journal of Trichology 3.1 (2011) pp. 3-6
[2] Borda, L. et al, ‘Seborrheic Dermatitis and Dandruff: A Comprehensive Review’ in Journal of Clinical and Investigative Dermatology 3.2 (2015) 10.13188/2373-1044.1000019.