NEWVI BRUGER COOKIES PÅ DENNE HJEMMESIDE LÆS MERE HER.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Close

  • research
  • Points de vente
  • newsletter
  • my skin

Josefine - Mine 3 must haves til at genopfriske huden på en nat

Du kender det sikkert. Ugens højdepunkt er den store fest du skal til på lørdag, og du vil gerne udstråle overskud og se velplejet ud. Selvom det perfekte outfit kan gøre meget, er ansigtet det første, folk får øje på. Efter års erfaring har jeg fundet de rutiner, der kan genopfriske min hud, når den efter en lang uge er præget af travlhed og få timers søvn. Det her er min guide, til at genopfriske huden på en enkelt nat.

Jeg må indrømme noget. Det hænder hyppigt, at min hud har brug for et mindre mirakel. Og lige så ofte, har jeg brug for at det skal gå hurtigt. En travl uge eller en festlig weekend sætter sine spor på mit vigtigste visitkort.

Det magiske ord inden for hudpleje er fugt! En hud der er velhydreret ser både friskere og sundere ud. Optimalt skal fugten komme indefra, og derfor er det selvfølgelig vigtigt at sørge for at drikke nok vand i løbet af dagen. Et lille tip er at tilføje lidt salt, sukker og citronsaft til vandet. Kroppen har nemlig sin egen salt-balance, som bliver forskudt ved tab af væske og næring. Det kan fx være efter en fest, eller en lang arbejdsdag, hvor du ikke har fået spist og drukket nok. Det er vigtigt at indtage salt, fordi det holder på væsken i kroppen. Sukkeret tilføjes fordi det hjælper med at optage saltene. Find min opskriften nederst på siden.

Det næste skridt er at vælge hudplejeprodukter der nøjagtigt tjener formålet med omhu. Netop glød og fugt er også nøgleordene i de tre produkter fra VICHY, som jeg sværger til, når min hud har brug for et ekstra skud energi natten over.

IDÉALIA NAT-PEELING

Udover fugt, er søvn også et vigtigt nøgleord for at holde din hud i balance. Om natten er din hud allermest aktiv, i at udskille affaldsstoffer og genopbygge sig selv.Denne peeling er et af de nyeste produkter på markedet. Med netop det formål at når du vågner næste morgen, fremstår huden med en mere naturlig glød. IDÉALIA NAT-PEELING er en flydende kemisk peeling, der er let at påføre. Jeg kan se forskel på min hud allerede efter en nat, og så er det en bonus, at peelingen dufter af sommer og bær ved påførelsen.

IDÉALIA NATCREME

Fra samme serie er jeg faldet for denne gelé-natcreme, der har en virkelig let og lækker konsistens og som påføres efter peelingen. Formlen er sammensat på en måde, så du får en frisk hudtone, når du vågner, selv hvis du sover dårligt. Det kan jeg blandt andet mærke ved at huden ser mere opstrammet og frisk ud, når jeg står op og tørheds- og træthedstegn er væk. Duften af grøn te er en lækker bonus, og VICHY’s anbefalinger til at påføre cremen med massage bevægelser fungerer helt som en afslappende DIY facial. Se med her.

AQUALIA THERMAL – AWAKENING EYE BALM

Træthedstegn viser sig ofte under øjnene. Har jeg sovet for lidt afsløres det altid af mørke rander eller poser under øjnene. Derfor var jeg straks draget af navnet ‘AWAKENING EYE BALM’ da jeg så produktet første gang. Formlen indeholder nøgleingredienser, såsom koffein og hyaluronsyre som hjælper med at reducere poser under øjnene. Konsistensen er let og gel-agtig og giver en kølende og forfriskende effekt med det samme. Jeg bruger den både om aftenen og om morgenen, og kan både mærke og se forskel i spejlet.

Produkterne jeg har valgt ovenfor, er blevet mine hemmelige våben til min egen hud . Men med lidt held finder du også dine favoritter blandt  VICHY’s produkter. Du kan læse flere kvinders anmeldelser på Vichy.dk under de forskellige produkter eller få hjælp på dit lokale apotek, for at finde de helt rigtige produkter til din hudtype.

Min opskrift på sukker-salt blanding

  • 1 liter kogt vand
  • 2 spiseskefulde almindeligt sukker
  • 1/2 teskefuld salt
  • Saften af en presset citron

Vores ikoniske produkt

Mest læste

go to top