NEWVI BRUGER COOKIES PÅ DENNE HJEMMESIDE LÆS MERE HER.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Close

  • research
  • Points de vente
  • newsletter
  • my skin

Michelle - Energy Boosters i min hverdag, som Minéral 89 er en del af

”Namasté” – Min yogalærers bløde stemme vækker mig fra min meditation. Jeg blinker langsomt øjnene åbne, sender et smil mod min sidemand, som et indforstået tak for i dag. Luften er frisk og septembers blå himmel lader mig vide, at dagen så småt er begyndt, imens jeg slentrer hjem ad Frederiksbergs gader. Morgenen er min yndlings tid på dagen, og dér hvor jeg lader op.

Den summende lyd af byen der langsomt vågner, solen der rejser sig over de grønne spir og duften af friskbrygget kaffe. For mig er en god morgen essentiel for en god dag, og derfor er det enormt vigtigt at starte dagen på den bedst mulige måde, så jeg er klædt på til de udfordringer, den må bringe. De tre vigtigste forudsætninger for, at jeg ”får det rigtige ben ud af sengen”, er at tage mig tid til træning, god mad og hudpleje.

Derfor er min yogatime og dertilhørende gåtur hjem et ritual, jeg prioriterer højt i en ellers travl hverdag. Det føles simpelthen som at starte dagen med et frikvarter, hvor man lige mærker efter, hvad kroppen har brug for i dag for at være i balance.

God dag er lig med god morgenmad

Én ting har jeg brug for hver dag, og det er sund kost, som bringer os videre til trin to  i min morgenrutine. Morgenmad - dagens vigtigste måltid. Det, jeg spiser til morgenmad, varierer efter humøret. Det kan være æg, chiagrød eller andet, som lægger en god bund. Hvad end jeg vælger, er det altid ledsaget af en vitaminpille og et hjemmelavet ingefærshot. Jeg elsker ingefærs krydrede skarpe fornemmelse, og så er det rigt på zink, krom og magnesium, som stimulerer blodcirkulationen og gør mig frisk. I dag er både ingefærshot og chiagrød lavet på forhånd, så alt jeg skal gøre er at tænde radioen, sætte kaffemaskinen i gang og hoppe i bad.

Boost din hud, ikke kun dit immunforsvar

Efter en tur under den varme bruser er vi kommet til det sidste, men også det bedste trin i min morgenrutine. Min hudpleje. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for mig at passe på min hud. Ikke kun for skønhedens skyld, men også fordi huden er kroppens største organ, og dens primære funktion er at beskytte os. For lidt søvn, stress, luftforurening og sol tærer på hudens kræfter. Huden sover aldrig, men den kan stadig blive udpint, hvis den ikke får hjælp til at lade op. Og hvordan gør man så det? Til at starte med er det vigtigt at sammensætte det rigtige mix af produkter i en god kvalitet og følge en fast rutine. Her er mange af mine go-to produkter fra VICHY, og et af dem er min nye obsession i min hudplejerutine, nemlig Minéral 89 Skin Booster. Men hvad er en Skin Booster? Jeg vil beskrive den som min huds bodyguard, der styrker hudens barriere, beskytter mod forureningspartikler og booster min glød. Det jeg specielt godt kan lide ved det her produkt er, at det er effektivt, men kun indeholder 11 ingredienser - noget min sensitive hud er vild med! Det består af 89% Vichy mineraliserende termalske kildevand, som er rig på mineraler, der booster hudens glød. Den anden hovedingrediens, hyaluronsyre, er den hellige gral inden for velfugtet hud, og den ingrediens, har jeg for længst erkendt, virkelig gør en forskel i forhold til at holde huden blød og fyldig hele dagen. Men prøv selv Minéral 89 - resultatet taler for sig selv, og jeg er ikke i tvivl om, at dette bliver en lang kærlighedshistorie mellem mig og denne skin booster.

Du bruger Minéral 89 direkte på nyrenset hud. Jeg påfører den i hele ansigtet og på halsen og den geleagtige konsistens sørger for, at jeg ikke skal vente mange sekunder, før jeg er klar til serum og creme. Som et sidste finish dupper jeg lidt IDEALIA BB Cream i ansigtet og en smule mascara. Hele herligheden tager mindre end fem minutter, og så er jeg den bedste udgave af mig selv, klar til at #wintheday.

Har du fået lyst til selv at teste Minéral 89? Så kan du bestille en gratis prøve her.

Vores ikoniske produkt

Mest læste

SUND LIVSSTIL

Vi har prøvet: Hatha Flow i Stockholm

At både krop og sind skal plejes for et godt velbefindende, er vi ikke i tvivl om på leVICHYmag. Redaktionen her derfor begivet sig til Stockholm for at udøve en træningsform med samme omdrejningspunkt - nemlig yoga.

læs artiklen

go to top