NEWVI BRUGER COOKIES PÅ DENNE HJEMMESIDE LÆS MERE HER.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Close

  • research
  • Points de vente
  • newsletter
  • my skin

Vichy i Auvergne – Derfor vender vi altid hjem DEL 2

 
 

Byen Vichy i den franske region Auvergne, har med sine vulkanske kilder været en udsøgt destination for hudpleje og velvære i århundreder. Tag med os på en rejse hjem til hvor det hele startede. Vi er taget på visit til Vichy for at opleve menneskerne, maden, den storslåede natur og blive klogere på hvad det er for hudplejehemmeligheder byen gemmer på, som gennem tiden har fået moderne franske kvinder, skuspillere og modeikoner til at valfarte hertil.

Det er morgen og vi er på vej af Vichy’s gader at starte dagen på ægte fransk maner med en café au lait og tartine (ristet brød med fx honning). Fra hotellet krydser vi over den Art Nouveau inspirerede bypark Parc Des Sources. Selv på en tidlig februardag, vidner den smukke overdækkede spadsere-passage der omkranser parken, om Vichy’s storhedstid som ”Reine des villes d'eaux” (dronning af spa-byerne). Et sted hvor folk er kommet kom for at se og blive set.

Hverken konkurrencen fra 60’ernes nye charterrejsemål, eller udvandring af de yngre generationer mod storbyerne er gået Vichy forbi. Men byens smukke 1800-tals bygninger ligger her stadigvæk med ukuelig stolthed - velholdte og med en passende smuk patina som franskmænd nu engang foretrækker det.

 
 

Og måske er det netop årsagen til Vichy gennem tiden har oplevet sine mange opblomstringer. Lige fra Napoleons III’s ophold i sit sommeresidens, til besøg af eksotiske indiske Maharajahs og Coco Chanels sangoptræder som ung, for kunstnertyper og hippe pariserborgere på sommervisit i Vichy.

Wellness ved kilden

Hotellet og det tilknyttede spa-center Thermal Spa Les Célestins, ligger kun et stenkast fra Parc Des Sources. Og det er ikke tilfældigt, for som navnet antyder, har de 3 vigtigste mineralholdige Vichy kilder deres udspring netop her.

Lidt inde i parken finder vi byens offentlige tappehus fra 1903, i karakteristisk sorbetgrønt træværk med hvidmalede Art Deco udskæringer. Allerede her fra morgenstunden ser vi lokale borgere lægge vejen forbi bygningen, for at tappe et par flasker kildevand til husholdningen, og vi er begyndt at forstå at Vichys vand en helt integreret del af kulturen her.

 
 

Kildevandet smager rigtig godt, og er med sin naturlige forekomst af kulsyre en slags naturlig danskvand lige ud af tappehanen. Drikkeoplevelsen er dog langt mere raffineret, da der her er tale om det fagfolk kalder ’naturlige bløde bobler’, som naturen har opbygget gennem en langstrakt proces. Og sidst men ikke mindst indeholder vandet selvfølgelig forekomsten af de 15 unikke gavnlige mineraler for helbredet, som Vichy har været kendt for siden antikken (du kan læse mere herom i DEL 1 af denne artikelserie).

På vej tilbage fra vores morgenmad, fylder vi vores medbragte glasflaske med kildevand og skynder os mod hotellet. Vi har nemlig en aftale om spa behandling på Thermal ’Spa Les Célestins’, og henter en hvid badekåbe og tøfler på hotelværelset.

Spa-behandling Deluxe

I passagen der forbinder hotellet og spaen på 3. sal, går en smilende spa center manager Anne Leroux os i møde. Hun viser os efterfølgende rundt i det 7.500 m2 store spa område, hvor 50 lokaler og bassiner danner ramme om alle former for behandlinger indenfor hud og wellness.

 
 

De varme og kolde mineralvands-bassiner er populære blandt gæsterne. Men også body scrubs, massager eller en ultrakort immunforsvarsboostende nedkøling af huden på kroppen til minus 180 grader er på programmet for de modige.

Jeg selv har booket tid til en fuld ansigts- og kropsbehandling med VICHY-produkter. Jeg kender en del af produkterne, men er spændt på hvilken kombination min tildelte hudspecialist Caroliné vil ende med at anbefale mig.

VICHY’s hudplejeprodukter som vi kender dem idag, tog deres begyndelse i 1930’erne da den succesfulde spa doktor Prosper Haller, satte sig for at skabe produkter der kunne give flere mennesker den sunde ensartede hud, han så udviklet hos sine patienter. Navngivet efter hjembyen, stiftede han i 1931 selskabet VICHY sammen med tidligere patient og kosmetikproducent Georges Guérin. Sammen opbyggede de en række unikke produkter med indhold af Vichys mineralholdige vand, og det blev startskuddet på et vigtigt kapitel i den vestlige verdens opdagelser indenfor hudpleje. Faktisk anvender den globale kosmetikbranche stadig i dag opdagelser og standarder som fx inddelingen i normal, tør, fedtet og sensitiv hud udviklet af Dr. Haller.

 
 

Min behandling med VICHY-produkter starter med et 10 minutters afslappende full body bath i et lækkert privat lavastensbadeværelse. Derefter inviterer Caroliné mig op på en komfortabel briks, hvor hun med et erfarent øje og avanceret apparatur måler på min hud. Hun konstaterer hurtigt at jeg har en tør/sensitiv hudtype, hvilket harmonerer fint med min egen opfattelse, og udvælger et mix af VICHY produkter fra hylderne der passer til mig. De efterfølgende 5 kvarter gennemgår jeg en behandling der spænder fra ansigts dybderensning og massage, til let body scrub, multi masking og fugtbaseopbygning.

Da jeg er færdig har vi en konsulterende samtale, hvor hun giver mig forskellige tips om kost og gennemgår de produkter hun har udvalgt til min hudtype. Jeg går fra Spa les Célestins overordentlig veltilpas og med inspirerende input til Vichy-produkter og rutiner jeg glæder mig til at gøre brug af derhjemme.

 
 

Tilbage på hotelværelset har roomservice stillet en lille gave frem til os, i form af en pose mineralholdige Vichy-pastiller og en lille fin toilettaske med Vichyprodukter. Vi smager på pastillerne, og begiver os derefter ud for at få et kig på Vichys moderne bycentrum og butikker.

Følg med når 3. del af vores rejseskildring fra Vichy udkommer. Tag med på shoppingtur i byen, oplev et ægte fransk gourmetkøkken bag kulisserne, og smag med på 4 signaturretter tilberedt af Vichy Célestins chefkok Cristophe Vauthier.


Vores ikoniske produkt

Mest læste

Vores mineraliserende vand

6 forunderlige facts om VICHY’s vulkanvand

Vi skal tilbage til 1931. Dr. Haller, en fransk læge og hudspecialist fra et af byen Vichy's prominente spa behandlingssteder, beslutter sig for at verden skal nyde godt af det lokale vands unikke egenskaber.

læs artiklen

go to top