NEWVI BRUGER COOKIES PÅ DENNE HJEMMESIDE LÆS MERE HER.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Close

  • research
  • Points de vente
  • newsletter
  • my skin

Vichy i Auvergne – Derfor vender vi altid hjem DEL 3

Byen Vichy i den franske region Auvergne har med sine vulkanske kilder været en udsøgt destination for hudpleje og velvære i århundreder. Tag med os på en rejse hjem til hvor det hele startede. Vi er taget på visit til Vichy for at opleve menneskerne, maden, den storslåede natur og blive klogere på hvad det er for hudplejehemmeligheder byen gemmer på, som gennem tiden har fået moderne franske kvinder, skuespillere og modeikoner til at valfarte hertil.

I Vichy er både ansigterne, bygningerne og maden man oplever i byens gader en interessant påmindelse om at Frankrig, som europæisk stormagt, har fundet styrke i at favne mange kulturer. 

I 50’erne hvor Vichy havde et af sine mange historiske ‘come-backs’ ankom der i sommermånederne, så mange franske velhavere fra de rige franske kolonier i det nordafrikanske Algeriet, at man muntert omtalte sommertrafikken som en pan afrikansk-fransk luftkorridor. Et for os skandinaver fremmed fænomen at forestille sig, som omvendt harmonerer fint med den almindelige franskmands verdensborger-identitet.

Guld, Elfenben og Tommy Hilfiger

Allerede fra starten af 1800-tallet var Vichy blevet ‘station à la mode’ (stedet at blive set), og investeringerne i faciliteter, fest og glade dage, blev ikke mindre af da Napoleon III kastede sin kærlighed på byen in 1860’ene med bl.a. en jernbanestation, opera og et af europas første casinoer.

Operaen i den sydlige ende af Parc des Sources er stadig flittigt brugt. Med sine ca. 400 siddepladser er den en miniatureudgave af de store franske operaer, svøbt i smagfulde elfenbenshvide art deco ornamenterede vægge og bladguld. 

Den moderne bymidte i Vichy har den mellemstore bys variation i caféer og michelin-værdige spisesteder, og er samtidig shoppingcentrum for et relativt stort opland i det omgivende Auvergne. Der er to hovedhandelsgader som krydser hinanden. Rue de Paris der løber 800 m fra den hyggelige palmeomkransede station i øst mod Parc des Sources i vest. Og den krydsende Rue Georges Clemenceau der løber fra nord mod syd. Både high-street mode- og beautykæder som etam, NAF NAF og Sephora har fundet vej til handelsgaderne, men også mere eksklusive concept stores som Tommy Hilfiger. Fortsætter man 5 minutters gang nord fra Rue Georges Clemenceau finder man madmarkedet Grand Marche de Vichy som kan begejstre enhver madglad skandinav.

Efter et par timers udforskning af bymidten og lidt shopping begynder de mange madtilbud at lokke, men vi modstår fristelserne, da vi ved vi på den front har noget helt særlig i vente senere. Vi har nemlig aftalt et interview med Hotel Restaurant Célestins chefkok Christophe Vauthier, og planlagt efterfølgende at spise frokost i hotellets restaurant der er kendt blandt byens connoisseurs.

Gastronomisk Grænseland

Vi starter vores interview i den mindre formiddagstravle ende af restauranten over en kop espresso. Vi har aftenen forinden fået lov at skyde nogle billeder af Christophe Vauthier, desert-chefkok Sébastien Bonnamour og deres køkkenstab, på en travl aften hvor de fløj rundt mellem krydderurter, kobbergryder og kagekreationer med præcis den behændighed og koncentration man måtte forestille sig af et fransk køkken i topklassen.

Christophe fortæller med beskedenhed og venlige øjne om sin baggrund, men vi ved at vi taler med en særdeles kompetent herre. Historierne han kan fortælle tegner da også hurtigt et billede af den kulinariske videbegærlighed og rejselyst der i dag har gjort ham til chefkok på en af byens mest feterede restauranter.

På spørgsmålet om hvornår han sidst havde et stort wow-øjeblik, svarer Christophe at “det nok var duftene i luften og inspirationen han fik da han oplevede krydderibådene sejle ind på markederne i Marrakech”. Og herfra slynges vi ud i spændende fortællinger fra hans ophold i Marokko, på elfenbenskysten, på den franske ø Korsika og fra hans hjemstavn Tarbes, der drager os dybt ind i det franske køkkens mangfoldighed, og forklarer hvordan ildsjæle som Christophe stadig gør det franske køkken til det fremmeste af dem alle.

Da vi spørger ham hvilke krydderier han synes er spændende at inddrage i sin madlavning, nævner Christophe straks den særlige syd-vest franske chili ‘Piment d’Espelette’, men også kommen fra hans arbejde under eksotiske himmelstrøg, og sidst men ikke mindst Vichy’s vand. Christophe forklarer at han først eksperimenterede med Vichy’s mineralsalte, men måtte erkende at de var for kraftige i smagen. Den smagsmæssige åbenbaring kom først da han lavede en risotto med Vichy’s let kulsyreholdige vand, og begyndte at vende dampede grøntsager i vandet. Dette tilfører nemlig en helt unik delikat smag til maden, og betyder samtidig at den behøver væsentlig mindre salt, hvilket er godt for helbredet.

På dette sted i samtalen det også går op for os hvor kostbart Vichy perlende kildevand faktisk er. Vandet betragtes fx for fint til at koge i - pasta, ris, bønner og dampede grøntsager vendes først i særligt opvarmet kildevand til sidst i tilberedningen.

Tiden flyver og Christophe må tilbage til køkkenet for at forberede hvad der ser ud til at blive en travl fredag aften. Da vi nu alligevel har chancen, spørger vi ham om der er noget særligt han kan anbefale til vores efterfølgende frokost. Han spørger om vi er til skaldyr, og forsvinder med et smil, fast håndtryk og en eftertænksom mine ud gennem passagen til restaurantens køkken. Få minutter efter bliver vi budt til bords af en tjener, der til vores henrykkelse oplyser at Christophe har sammensat en fireretters menu til os. 

En kold blomkålssuppe med marineret andebryst, lokal ørred, med kammusling porrer og saffronsauce, kæmperejer med fennikel tapanade og blæksprutteblækindfarvet garniture og mandarin-is med mokkacreme på kagebund senere, er vi en stor oplevelse rigere. Maden Christophe har tilberedt er sublim, og der går længe før vi takker af med varme anprisninger sendt videre til køkkenet .

Vi skal tilbage til Paris denne dag og videre hjem til København om aftenen. Efter en hurtig dukkert i hotellets rooftop-pool med udsigt over byen, klæder vi om og checker ud. Da vi senere sidder i 15°C lunt februarvejr under en hørpalme på ‘Gare de Vichy’ og venter på toget til Paris, falder samtalen på de mange store indtryk vi har fået de seneste dage.

Det har været en fantastisk tur, og én ting er sikkert. Hvis man mangler et par dages ‘getaway’ i februar til at oplade batterierne, så er den skønne franske spa-by Vichy et godt sted at at vende hjem til.

Dette var tredje og sidste del af vores artikelserie om turen til VICHY’s hjemby i det franske Auvergne. Læs også Vichy i Auvergne - Derfor vender vi altid hjem DEL 1 og Vichy i Auvergne - Derfor vender vi altid hjem DEL 2.

Vores ikoniske produkt

Mest læste

Vores mineraliserende vand

6 forunderlige facts om VICHY’s vulkanvand

Vi skal tilbage til 1931. Dr. Haller, en fransk læge og hudspecialist fra et af byen Vichy's prominente spa behandlingssteder, beslutter sig for at verden skal nyde godt af det lokale vands unikke egenskaber.

læs artiklen

go to top