HVAD ER HVAD – OVERGANGSALDEREN

Artikel skrevet af
Åsa Melin

Nutidens kvinder er overraskende uvidende om deres krop, og hvordan vi styres af hormoner og signalstoffer, som vi selv kan påvirke i større eller mindre grad. Heldigvis har vi i de senere år set en øget åbenhed over for spørgsmål omkring menstruation, PMS (præmenstruelt syndrom) og fertilitet. Men det er som om, at spørgsmålene om den kvindelige krop og dens ageren stopper med graviditeten - så når overgangsalderen kommer på tale, er det som om, at vi ikke vil vide, lytte eller tage til os: "Det sker senere ...", "Jeg er der ikke endnu ... ", "Åh nej, det vil jeg ikke tale om ..."
Men sandheden er, at jo mere viden du har om overgangsalderen, desto lettere bliver det at leve med den og gennemgå det. Måske ikke symptomerne i sig selv, men med viden risikerer du ikke at bekymre dig og lide unødigt eller endnu værre få følger, som kan gøre dig syg.

Ifølge forskning rapporterer mere end 75 % af alle kvinder over 50 år, at de har eller har haft symptomer, som har påvirket dem i nogen grad. Af denne gruppe er det en tredjedel, der rapporterer, at de har været så stærkt påvirket af deres symptomer, at de har været nødt til at søge lægehjælp.*

Hormonerne begynder, for de fleste at svigte omkring de 45 år, og det kan vare ved i mange år. Til at begynde med svinger og farer hormonerne op og ned, hvilket medfører at blødningerne i menstruationen ofte kommer tættere på hinanden, for derefter at blive tyndere og til sidst ophøre. Når man ikke har haft blødning i et år, anses man for at have passeret menopausen. I den vestlige verden sker menopausen typisk omkring 51-års alderen. Ofte har man flest symptomer omkring netop menopausen. Det mest almindelige er, at man mærker nedreguleringen af kønshormoner i 5-7 år, men for en del kvinder kan det være livet ud. Hele perioden kalder vi klimakteriet eller overgangsalderen.

Hvis man anvender prævention, som forhindrer blødning, kan man ikke med sikkerhed vide nøjagtigt, hvornår menopausen indtræffer. Nogle oplever en stærk sorg over ikke længere at være fertile, mens andre oplever en lettelse over ikke længere at kunne få børn. En lille del af alle kvinder mærker slet ikke overgangsalderen, mens cirka halvdelen skal foretage en eller anden form for livsstilsændring for at have det godt, og ca. en fjerdedel har det så tilpas dårligt, at hormontilskud er den bedste løsning. Der findes en lille gruppe kvinder, som passerer menopausen inden 45-årsalderen, og her er det vigtigt at få hormonsubstitution for at modvirke blandt andet knogleskørhed. Dette skal drøftes med en kyndig gynækolog.

Hvad er overgangsalderen?

Hormonbalancen i kroppen ændrer sig, og østrogenniveauet falder gradvist fra ca. 40 år, hvilket fører til nedsat fertilitet. Overgangsalderen kommer ikke fra den ene dag til den anden. Cirka fem år før menopausen (sidste menstruation), begynder æggestokkenes ægproduktion gradvist at falde. Gennemsnitsalderen for sidste menstruation er for kvinder i den vestlige verden ca. 51 år. Rygere får i gennemsnit deres sidste menstruation to år tidligere og får ofte sværere symptomer. I den første fase falder progesteronen (det gule legeme) gradvist, hvilket medfører uregelmæssig ægløsning. Progesteron gør os rolige og balancerer østrogenet, som gør, at vi er mere på, generelt mere opskruede, men som også får os til generelt at have det godt.

Uanset hvilket stadie kvinden befinder sig i, kan hun opleve en række symptomer. De første symptomer kommer ofte snigende og eskalerer årene inden menopausen. Ofte starter det med hedeture, svedeture og afbrudt søvn. Men de fleste kvinder fortæller også om kognitive problemer som træthed, hjernetåge, humørsvingninger, uro og angst. På dette tidspunkt oplever mange hårtab, øget tørhed i huden, flere rynker, og huden bliver mere følsom. Det er også normalt at se øget følsomhed over for forskellige fødevarer, alkohol og kaffe. Hjertebanken, vægtøgning, led- og muskelsmerter og nedsat sexlyst er også meget almindeligt. Tørre og skrøbelige slimhinder i skeden, tilbagevendende urinvejsinfektioner er normalt og kan også komme efter menopausen. Med et fald i østrogenen øges risikoen for knogleskørhed, hjertekarsygdomme og demens.

Man kan ikke vide, hvornår datoen for menopausen indtræffer, før der er gået 12 måneder, og man har været menstruationsfri. Hvis kvinden spiser p-piller eller har spiral, kan man ikke fastsætte dette tidspunkt, heller ikke efterfølgende. Hvis man har fået fjernet sin livmoder (med eller uden æggestokke), så har man ingen blødninger efter operationen. Går man, eller er man gået, igennem behandling for hormonel brystkræft, får man medicin, som bringer patienten i overgangsalderen - dette er derfor en gruppe, der er værd at være opmærksom på.

*https://gupea.ub.gu.se/bitstream/2077/67648/1/gupea_2077_67648_1.pdf