NEWVI BRUGER COOKIES PÅ DENNE HJEMMESIDE LÆS MERE HER.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Close

  • research
  • Points de vente
  • newsletter
  • my skin

Din egen bryllups lookbook - genvejen til makeup og hår du bliver glad for

Forventningsfulde blikke og nervøsiteten der sitrer i luften, kirkeklokkerne kimer og orglets toner fylder rummet. Alles øjne rettes mod dig, da du træder ind på kirkegulvet. I dag er dagen hvor du siger ja til din udkårne! Du har været hele følelsesspektret igennem. Været spændt, nervøs, gået rundt i en boble af lykke, tænkt hvad-nu-hvis-dit-eller-dat-går-galt, måske ikke sovet så meget og selvfølgelig glædet dig!

Det hele kulminerer i en uforglemmelige dag, i festligt selskab med dine nærmeste. Det er derfor vigtigt at du føler dig smuk og tilpas, at kjolen sidder som den skal, din hud stråler og makeuppen fremhæver din bedste sider.

Inden din store dag, har du været igennem en lang process og tænkt over location, blomsterdekorationer, indbydelser og meget mere. Men hvordan kommer du sikkert  i mål med dit eget bryllupslook? Svaret er en bryllups lookbook. Du har måske allerede gemt en masse billeder på Pinterest, fundet inspiration i magasiner og taget screenshots fra instagram. Så er du allerede godt på vej! For at få det look du drømmer om på din store dag, er det vigtigt at du selv gør dig nogle forestillinger om hvordan hele dit bryllupslook skal være. Passer bordeaux læbestift til din blondekjole, skal du have bløde krøller til din boheme kjole, passer champagnefarvet øjenskygge til din elfenbensfarvede silkekjole?

Hvad enten du selv står for makeup og hår, eller får hjælp af en professionel makeup artist, er det vigtigt at du ved hvilken stil du foretrækker, så du føler at du ligner dig selv - med et ekstra touch af stjernestøv! At give en makeup artist helt frit spil, er ikke altid en god idé, da i kan have to meget forskellige fortolkninger af hvordan du tager dig bedst ud. Vær derfor forberedt med din egen lookbook, så du nemt kan kommunikere hvilket look og farver du har i tankerne. Faktisk er mange makeup artister vant til at forholde sig til lookbooks, da de benyttes til photo shoots, modeshows og meget andet.

Vær også opmærksom på at du i ugerne op til dit bryllup opbygger din hud til at se så godt ud som muligt. Gå i “hudpleje bootcamp” og brug fx IDÉALIA nat-peeling for at opnå en mere strålende og ensartet hudtone. Kombiner gerne med IDÉALIA serum og natcreme, som giver fornyet glød, forfinet hudstruktur samt mindre synlige porer og reduceret fine linjer. En velplejet hud, er et essentielt udgangspunkt for at lægge en smuk makeup som holder hele dagen.

Det skal du bruge:

  • En scrapbog
  • Billeder af din kjole
  • Udklip fra magasiner
  • Print fra pinterest, blogs, instagram m.m.
  • Polaroidbilleder
  • Makeupprøver

Sådan gør du:

Forbered et par hyggelige eftermiddage fx sammen med din søster eller en god veninde, som kender dig godt og ved hvad der klæder dig. Klip de forskellige makeup og hår looks ud og sammensæt det look du har i tankerne. Prøv at lege med forskellige kombinationer og se på hvad der vil klæde dit ansigt og farver. Vær også realistisk - hvis du aldrig plejer at bruge mørk øjenskygge eller kraftige farver på læberne, er det ikke sikkert at det er en god idé at begynde på det til din bryllupsdag. Når du er nået frem til et look, du føler dig tilpas med, er det blot at gå i gang med at klistre det ind i din lookbook.

Nu har du samlet hele dit look, og kan nemt forklare det for til din makeup artist eller minde dig selv om hvad du skal gå efter, hvis du bliver en smule overrumplet af alt den gode vilje og de mange idéer andre kan have for den store dag.

Her på leVICHYmag redaktionen ønsker vi dig en vidunderlig dag!

Vores ikoniske produkt

Mest læste

SUND LIVSSTIL

Emiliblog.dk: Om at være karrierekvinde og 100% mor DEL 2

Emilie Middelhart startede sin blog emiliblog.dk i 2011,
og tilhører dermed den lille skare af de første rigtige
livsstilsbloggere og influencers i Danmark.
Hun har altid været entreprenør med stort E,
og har ud over bloggen været involveret i
justspotted.dk med sin mand Casper.

læs artiklen

go to top