NEWVI BRUGER COOKIES PÅ DENNE HJEMMESIDE LÆS MERE HER.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Close

  • research
  • Points de vente
  • newsletter
  • my skin

Sankt Hans - Vi har lavet midsommer blomsterkranse

For os i Norden findes der ingen bedre lejlighed til at nyde en sommeraften i godt selskab af familie og venner end Sankt Hans. Og for dem af os der er svenskere, er der heller ingen bedre lejlighed til at pynte sig med blomster. Her tænker jeg på vores svenske all-time sommerfavorit  - midsommer-blomsterkransen. På leVICHYmag har vi inviteret vores danske og norske kolleger med ved blomsterbordet, og viser her vores bedste kneb til en smuk blomsterkrans.

Jeg mindes min første midsommerkrans ganske tydeligt. Hvordan jeg som barn vågnede begejstret som var det juleaften. Jeg fløj bogstavlig talt ud af sengen, og begav mig sammen med mine søstre ud på engene nært vores hjem for at plukke så mange blomster vi kunne bære. Stolte og prustende vendte vi hjem med smukke duftende buketter med Rødkløver, Forglemmigej, Blå Kornblomst (blåklint) og alskens sommerblomster. Og derefter sad vi så og fulgte tålmodigt med, når vores mor med saks og ståltråd begyndte sit trylleri. Vores mor var dronningen der kunne knytte de de smukkeste midsommerkranse, og vi var hendes prinsesser der fik lov at bære dem.

Med årene har traditionerne ændret sig en smule, men familie, lange eftermiddage med latter og blomsterkranse er stadig omdrejningspunktet for vores midsommeraften. Og faktisk kan blomsterkranse jo bruges til meget andet end midsommerfest. Et bryllup eller en hvilken som helst sommerfest kan i virkeligheden gøres til noget særligt med blomsterkranse. Men hvordan laver man egentlig en rigtig krans? Hvad skal man bruge? Fortvivl ej, med et par gode kneb og det rigtige værktøj er det nemmere end det ser ud til. Vi viser dig her hvordan du gør trin for trin. 

Der findes mange forskellige måder at lave en krans på, og de kan se ret forskellige ud. Hvis du er blomsterkranse-nybegynder er det en god idé at finde inspiration på Pinterest og Instagram til et udseende du kan lide. Det er vigtigt at have et nogenlunde klart billede af hvordan kransen skal se ud før du går igang, på den måde køber og klipper du nemlig de rigtige blomster fra starten, så de ikke går til spilde.

Det skal du bruge:

Blomster, blomster, blomster
Købte eller plukket i naturen - det er op til dig. For at få en mere luftig og naturlig krans, er selvplukkede blomster at foretrække. Men for en mere fyldig og wow-agtig krans, er en tur til blomsterhandleren en god idé. Når du vælger blomster, er det vigtigt at sikre dig stilken er nogenlunde bøjelig og fleksibel. Jeg har her valgt et mix af mine absolutte favoritblomster som egner sig godt til formålet: Pionerblomster, Roser, Levkøjer og små Liljer gør sig godt i en krans.

Grøn base
Til basen af kransen skal du bruge grønne, tynde, bøjelige og bladrige blomster. Gode eksempler er Thaspi, Grøn Pistavækst, eller Småbladede Eucalyptus. Også bladrige stængler fra Liljer og Roser er et godt supplement til basen.

Ståltråd
Tyk stærk ståltråd er alfa og omega når man skal lave en blomsterkrans. Ideelt set skal den være grøn, så den camoufleres af blomsterne, men vi har faktisk brugt metalfarvet ståltråd i guiden her med fint resultat.

En tang
En knivtang eller lignende er nødvendigt for at kunne klippe i det lidt tykkere ståltråd. Og den kan samtidig klare klare de lidt sejere stilke. 

En saks
En god skarp blomster, eller aldmindelig saks er naturligvis et vigtigt værktøj, så du kan style blomsterne i kransen.

Sådan gør du:

Begynd med basen
For at kransen kan bære alle blomsterne og holde til langt ud på aftenen, er det vigtigt med en god base. Til denne synes jeg grøn Pistacia Lentiscus og Thlaspi er perfekt. Efterhånden som du laver basen er det vigtigt at du tilpasser den præcist til dit hoved, så den sidder som tiltænkt når den er færdig. Bundt Thlaspi og Pistacia til en krans og vikl med luft imellem viklingerne ståltråd rundt om. Lav et lille stykke ad gangen, og test løbende så længden kommer til at passe til en krans om dit hoved. Fæstn enderne sammen ved at vikle ståltråd om endestykkerne, så du får så jævn en overgang som overhovedet mulig. En tykkere base giver en mere stabil krans, hvorimod en tyndere base giver plads til flere blomster, men er mindre stabil.

Flowerpower
Når du har en fin og robust base at gå ud fra, kan du begynde at pynte med dine blomster. Det er op til dig om du vælger at opbygge en krans hvor blomsterne peger fremad så du får en front på kransen, eller jævnt fordelte hele vejen rundt om kransen. Jeg vælger her den første variant og begynder med at fæstne små liljer med ca. 5 cm af deres stilk rundt om min krans med ståltråd. Fra kransens samling på bagsiden, binder jeg blomsterne op så de peger fremad mod kransens forside. Hvis jeg opdager at kransen er for vakkelvorn til at bære blomsternes vægt, går jeg et skridt tilbage og polstrer med flere baseblomster.

Derefter fortsætter jeg på samme måde med Roser. Rosernes stilk er lidt hårere end de andre så sørg for at have stilk nok til at kunne bøje og fæstne dem ordentlig. Pas på tornene og fjern dem. Til sidst dekorerer jeg med de smukke og vidunderligt duftende Pioner Blomster. Vær opmærksom på ikke at vælge de aller største Pionerer, da de kan blive svære at kombinere med andre blomster og bliver tunge at holde på plads.

De sidste detaljer
Når min krans er fuld af blomster, skal den have det afsluttende finish. Hvis jeg ikke synes kransen er fyldig nok, supplerer jeg med fx Levkøjer, så kransen får et fyldigt drømmende look. De kan visse steder stikkes ind i den eksisterende- eller monteres med lidt ekstra ståltråd. Og voilà, din midsommerkrans er klar til den lyse morgen.

leVICHYmag redaktionen ønsker dig en fantastisk Sankt Hans aften.

Vores ikoniske produkt

Mest læste

SUND LIVSSTIL

Emiliblog.dk: Om at være karrierekvinde og 100% mor DEL 2

Emilie Middelhart startede sin blog emiliblog.dk i 2011, og tilhører dermed den lille skare af de første rigtige livsstilsbloggere og influencers i Danmark. Hun har altid været entreprenør med stort E, og har ud over bloggen været involveret i justspotted.dk med sin mand Casper.

læs artiklen

go to top