Overgangsalderen: Hvad er de mest almindelige tegn på, at min hud forandrer sig?

I overgangsalderen vil du opleve forandringer i din krop, din hud og mentalt. Det er starten på en ny livsrejse, og selvom det kan virke ubehageligt, kan viden om, hvad der sker, hjælpe dig med at komme igennem det og komme stærkere ud.

Dr. Karolina Kopeć

Dermatolog

De forskellige påvirkninger som overgangsalderen har på din hud

I artiklen nedenfor beskriver vores ekspert Karolina Kopeć de forskellige ændringer, du vil kunne føle og se på din hud - f.eks.tab af elasticitet, og forklarer, hvorfor disse ændringer finder sted. Du oplever måske ikke alle disse tegn, da overgangsalderen er en personlig rejse for den enkelte - men alle kvinder går igennem det, og vi er her for at hjælpe.

Overgangsalderen er en kompleks proces. Den kan medføre nogle mærkbare ændringer på din krop, hud og hår, som vi tænker, at du gerne vil være forberedt på! For det første skal du vide, at æggestokkenes faldende funktion forårsager en hormonel ubalance, der påvirker hudens naturlige biologiske processer. Længere omsætningstid for celler, nedsat regenerering og tilførsel af fugt og tab af kollagen fører til frustrerende ændringer i hudens kvalitet. Frustrerende, men der er heldigvis råd for det.

De første tegn, der normalt er forbundet med ændringer i hormonelle niveauer, er:
·          Tørhed - du vil opleve, at huden føles ru, tør og at den har en trist teint.
·          Tyndere - der er flere synlige rynker, især omkring øjne og mund, og sår tager længere tid om at hele.
·          Mere sensitiv hud - din hud er ofte irriteret og føles ubehagelig, og du skal have større omtanke hvad angår beslutninger om hudpleje.
·          Eksisterende hudproblemer, f.eks. tendens til akne, kan blive forværret eller udvikle sig på ny på grund af lavere niveauer af kvindelige hormoner.
·          Tegn på solskader, f.eks. alderspletter - du vil formentlig se virkningerne af overdreven soleksponering uden beskyttelse fra de foregående år.
·          Slappere hud - efterhånden som kollagenet aftager, begynder huden at miste sin fasthed.
·          Du får lettere blå mærker - forårsaget af stadigt tyndere hud på grund af tab af kollagen, glycosaminoglycaner (GAG'er) og vand.
·          Flere hår i ansigtet og mindre hår på hovedbunden - du vil muligvis bemærke uønskede hår over læberne, langs kæbelinjen og hagen, mens de i hovedbunden bliver tyndere, nogle gange med frontal vigende hårgrænse.

VIGTIGE TING AT HUSKE OM DE PÅVIRKNINGER SOM OVERGANGSALDEREN HAR PÅ DIN HUD

Ændringer i din krop har ofte indflydelse på din hud, da huden er vores mest synlige organ. Det er derfor, at dine beslutninger om hudpleje er endnu vigtigere end nogensinde før.

HUD- ANALYSE

DREVET AF SKINCONSULT AI

IDENTIFICER DINE HUDPRIORITETER

START DIN ANALYSE