Skæl er et ret almindeligt hårbundsproblem, der faktisk rammer omkring hvert andet menneske – og mænd oftere end kvinder (1). Den videnskabelige forklaring er den samme for begge køn, og for at forstå, hvorfor brugen af skælshampoo har en virkning, må vi først forstå, hvad skæl er, og hvorfor det dannes.
Hvorfor opstår skæl?
Skæl dannes bl.a. som følge af hormonelle forandringer, gener, sygdom og ved brug af visse hårprodukter. Symptomerne omfatter skælflager, ofte ledsaget af ubehag i hårbunden. Hårbunden har et stort antal hårsække med adskillige hårkanaler, der faktisk øger hårbundens overflade. Overfladen skaber et unikt mikromiljø i hårbunden, og det øverste cellelag afstødes (eller skæller) med høj hastighed. Selv hos individer med en normal hårbund og god hårpleje, sker der afstødelse. Men hos mennesker med meget skæl sker der en accelereret spredning af hårbundens hudceller, der får hornlagets normale struktur til at nedbrydes og får store samlinger af det der kaldes unormale keratiniserende epidermale celler til at blive afstødt i store mængder. Disse hudceller kan også klumpe sammen og danne det, vi kalder skæl, og klyngernes størrelse afgør, hvor store skælflagerne bliver.
Ubalance i hårbunden fører til skældannelse
Hårbunden er rig på mikrober og mikrobiomet i hårbunden består primært af det, man i fagsprog kalder propioni-bakterier og stafylokok-bakterier samt gærsvampen Malassezia. Ifølge en nylig undersøgelse (2) er det, når der opstår ubalance i disse bakterier, at der opstår skæl. Typisk er det, når stafylokok-bakterien bliver mere dominerende i forhold til propioni-bakterien og der også er en overvækst af gærsvampen Malassezia, at skæl bliver et problem for os. Tidligere studier peger på en overvækst af gærsvampen Malassezia som den primære årsag til skæl, særligt typen Malassezia Restricta. Denne gærsvamp har nemlig den (uheldige) funktion at metabolisere triglycerider – der findes i talg i hårbunden – og bruger metabolismen til at producere oliesyre, der derefter trænger ind i det øverste lag af hornlaget i hårbunden. Denne proces påbegynder en inflammatorisk respons og resulterer i uregelmæssig spaltning af hudceller, der så bliver til skæl (3). Ifølge en anden nylig undersøgelse kan kronisk skæl være forbundet med nogle grader af hårtab eller forværre nogle typer af hårtab, såsom lidelsen Androgen Alopeci, hvor man kan opleve mere eller mindre pludseligt hårtab på større eller mindre områder af hovedet.
Sådan slipper man af med skæl
Balancen mellem bakterier og gærsvampe er altså afgørende for hårbundens tilstand og følelsen af balance. Oxidativ stress – en type af ubalance, der fører til skældannelse (forklaret ovenfor) – fremkaldes af en overvækst af visse mikrober. Og specielt gærsvampen Malassezia skal derfor minimeres, ligesom talgproduktionen skal reduceres, hvis man vil slippe af med skæl. Det er så her skælshampoo for alvor kommer ind i billedet. For shampoo mod skæl og shampoo til hårbund med ubehag indeholder aktive ingredienser, der er med til at balancere miljøet i hårbunden. Derfor bør skælshampoo være en del af den daglige hårpleje for folk, der døjer med skæl, ubehag eller tør hårbund. Det kan f.eks. Vichys serie af skælshampoo, Dercos, der beroliger og balancerer hårbunden, så både skæl, kløe og andet ubehag minimeres. Men der er faktisk også noget, du selv kan gøre, for at undgå eller minimere dannelsen af skæl. Du kan læse vores artikel 10 gode råd til dig med skæl, for at blive klogere på det.
VICHY
Kilder
- Sommer, B., Overy, D. P. & Kerr, R. G. Identification and characterization of lipases from Malassezia restricta, a causative agent of dandruff. FEMS Yeast Res 15 (2015).
- Xu, Zhijue; Wang, Zongxiu; Yuan, Chao; Liu, Xiaoping; Yang, Fang; Wang, Ting; Wang, Junling; Manabe, Kenji; Qin, Ou; Wang, Xuemin; Zhang, Yan; Zhang, Menghui (2016). "Dandruff is associated with the conjoined interactions between host and microorganisms". Scientific Reports. 6: 24877.
- Dawson TL (2006). "Malassezia and seborrheic dermatitis: etiology and treatment". Journal of Cosmetic Science. 57 (2): 181–2. PMID 16758556.
- Bickers DR, Athar M. Oxidative stress in the pathogenesis of skin disease. J Invest Dermatol. 2006;126:2565–75.
- Denizli H, Güler Özden M, Sentürk N, Bek Y. Trichogram findings in psoriasis and seborrheic dermatitis patients. Turk Klinikleri J Dermatol. 2017;27:61–8.
- Stanimirović A, Skerlev M, Stipić T, Beck T, Basta-Juzbasić A, Ivanković D, et al. Has psoriasis its own characteristic trichogram? J Dermatol Sci. 1998;17:156–9.
- Pitney L, Weedon D, Pitney M. Is seborrhoeic dermatitis associated with a diffuse, low-grade folliculitis and progressive cicatricial alopecia? Australas J Dermatol. 2016;57:e105–7.